Om kolonihaven

Om Haven

Om Kolonihaven
– en drøm der bliver til virkelighed

Kolonihavedrømme er et navn der fortæller, hvad det hele handler om.
Om at realisere ønsket om at skabe en drømmehave.

Kolonihave er en livsstil
Efter at have boet i lejlighed nogle år, ophobede der sig et afsavn. Jeg følte mig afkoblet fra at være i kontakt med naturen, haven og årets cyklus. En intens søgeproces gik i gang, og der blev både visualiseret og skitseret, hvad kolonihaven skulle kunne. Siden 2015 har vi nu haft vores kolonihave i Rødovre, og der er i løbet af de år realiseret mange havedrømme.
Vi er to om drømmene, Peter og Birthe. For det er et fælles projekt at få skabt en levende have, hvor alle aktiviteter skal tilgodeses.

Om kolonihaven

 

Haven åbner en ny verden

I dag fungerer haven som en kilde til inspiration for andre. Når du træder ind ad havelågen, mærker du, at du træder ind i en anden verden. Energien, duftene og sanserne bliver vakt.

Din have er en blomstrende oase med mange stemningsfulde haverum med masser af farver, teksturer og skulpturelle haveelementer. ”
Trine, en ven af haven.

Have med mange rum
Min have er opbygget af mange rum. Selv i en lille have kan der være meget stor variation i oplevelsen. Nogle gange kan en lille have være mere intens i sit udtryk. Ved at lege med former, farver, struktur og rammer, kan man skabe små oplevelser med stor effekt.

 

Drømmer du om at realisere en havedrøm?

Kolonihavedrømme er en livsstil – det er et laboratorie for at skabe kreative haverum, og det er en sanselig og helende have for de, der er på besøg. Har du selv lyst til at arbejde med visualisering og praktisk realisering af dine havedrømme?
Så kontakt Birthe for at få et bud på en personlig proces.

Kolonihaven, der gjorde drøm til virkelighed

Her kan du se, hvordan haven ser ud.

Et klassisk kolonihavehus.
Selve kolonihaven er ca. 400 m2. Huset er oprindeligt et Jeppesen Hus fra 1966, og er bevaret med mange af de oprindelige udtryk. Igennem årene har huset knopskudt, og den samlede bebyggelse er nu næsten 75 m2 inklusiv skur, annex, overdækket terrasse og udhæng. Bebyggelsen er godkendt af kommunen. Nogle har i sin tid valgt at kalde huset for Bjørnebo – det bliver det naturligvis ved med at hedde.

Velkommen til vores kolonihave

Havens design

Haven er bygget op af mange rum, der har forskellige funktioner og udtryk.

Vi ønsker at skabe nye møder mellem mennesker, videreudvikle havekulturen og skabe et uendeligt sanseligt rum, hvor alle kan føle sig favnet af haven, slappe af og blive opløftet af smage, dufte og lyde.

Ønskerne udtrykkes gennem vores design af haven. Langt de fleste materialer, der bruges, er genbrug, upcycling og kreative påfund. Mange planter er bytteplanter fra naboer og plantemarkeder.

Haven er designet, så den hele tiden skifter udtryk og ændrer blikfanget både fra sted til sted i haven og fra årstid til årstid.

Havens rum

Haven består af et vildt blomsterbed, en blomstereng af løgplanter, et urtebed med Kærlighedstien, en bigård, potagerhave, morgenterrasse, gårdhave, overdækket terrasse, vandkunst, kompost, udebruser, vandopsamling, vuggestue til planter, udebruser, vandopsamling, patio og cykelparkering. Desuden et klassisk mormorbed, drivhus, lysthus og bålsted.